Spilstyrere søges til nyt læringscenter ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Spilstyrere søges til nyt læringscenter ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest

Nordjyske Museer åbner til oktober et læringscenter ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest. Læringscenteret tilbyder et skræddersyet læringsforløb målrettet folkeskolens 9.-10. klasser, gymnasieskolen samt ungdomsuddannelserne.

Hovedattraktionen ved museet er den 5.500 m2 store bunker REGAN Vest, der skulle huse regering, regent og centraladministration, hvis den kolde krig blev varm. Formidlingen af den unikke bunker, der ligger 300 meter inde i bakken, baserer sig udelukkende på guidede rundvisninger á 2 km længde.

Museet udvider nu med et læringsforløb hvori den kolde krig gøres forståelig og håndgribelig for skoleelever. Ved at deltage i en rundvisning i det autentiske anlæg REGAN Vest og i et efterfølgende dilemmaspil, får eleverne et indgående indblik i den danske regerings håndtering af truslen om en varm krig. Eleverne bliver sat i en række dilemmaer, som kunne have udspillet sig, hvis Danmark var blevet trukket ind i en atomkrig. På længere sigt tænkes læringsforløbet udbudt til andre målgrupper.

Til at varetage denne væsentlige opgave søger Nordjyske Museer fire spilstyrere til ansættelse senest primo september. Der er tale om deltidsansættelser, henholdsvis to stillinger á 22,5 timer og to stillinger á 5 timer ugentligt. Stillingerne kan kombineres med jobbet som guide hos Nordjyske Museer.

Spilstyrer ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest
Vi søger personer, der brænder for den gode fortælling, har lysten til at formidle til børn og unge på en engagerende måde og har dokumenteret erfaring med undervisning af børn og unge inden for målgruppen; folkeskolens 9.-10. klasser, erhvervsskoler samt gymnasieskolens ungdomsuddannelser.

Arbejdsopgaver

  • Afvikle læringsforløb for folkeskolens 9. og 10. klasser samt gymnasier og ungdomsuddannelser
  • Udføre rundvisninger i bunkeren og formidle den kolde krig til publikum
  • Håndtere brand og sikkerhedsprocedurer samt indgå i redningsberedskabet i bunkeren
  • Åbning og lukning af museet – herunder håndtering af alarmsystem
  • Klargøring, oprydning samt lettere rengøring af læringscenteret
  • Medhjælp ved booking og spørgsmål fra undervisningsinstitutioner

    Vi forventer, at du er
  • Fagligt stærk pædagogisk og undervisningsmæssigt
  • Udadvendt og engageret
  • Praktisk anlagt og myndig
  • Ansvarsbevidst og fleksibel
  • Interesseret i museets fagområde; den kolde krig og i stand til at formidle det til publikum
  • Taler og forstår dansk, og gerne andre sprog
Oplæring
Det er vigtigt, at elever og publikum får en ensartet oplevelse af høj kvalitet. Nordjyske Museer sikrer derfor, at alle spilstyrer får en grundig oplæring af både faglig og sikkerhedsmæssig karakter. Oplæringen omfatter selve den historiske ramme og de pædagogiske tanker bag dilemmaspillet samt et udvidet førstehjælps- og sikkerhedskursus.

Arbejdstid
Hovedparten af arbejdstiden ligger på hverdage i museet åbningstid. Museet holder åbent syv dage om ugen i 10 måneder om året, og der kan derfor ved særlige forespørgsler forekomme både weekend- og aftenarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes ved Nordjyske Museer med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden placeres primært i ugens hverdage. Der er tale om deltidsansættelser, henholdsvis to stillinger á 22,5 timer og to stillinger á 5 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. september 2023.

Ansøgning
Send en kort ansøgning (max 1 side) plus dit CV – senest 5. juni.

Du søger ved at uploade ansøgning samt CV og trykke på knappen "Send ansøgning".
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thea Højvang Rasmussen tlf. 2519 7406.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt inden 1. juli.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om os
Nordjyske Museer er et statsanerkendt museum med 13 udstillingssteder og dertil yderligere adresser. Arbejdspladsen har cirka 80 fastansatte medarbejdere samt en del sæsonmedarbejdere og projektansatte. Vi omsætter årligt for ca. 70 mio. kr. Heraf er omtrent 35% tilskud fra kommuner og stat.

Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk

Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.

Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.

Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.

Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.




 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cb5c711c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

REGAN Vest, Røde Møllevej, 9520 Skørping

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=cb5c711c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838514

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet