Rebild Kommune: Daglig pædagogisk leder til Børnehuset Skovbjørnen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hoved og hjerte det rette sted og brænder du for pædagogisk ledelse samt videreudvikling af pædagogisk praksis, så er stillingen som daglig leder i Dagtilbuddene i Skørping lige noget for dig!

Dagtilbuddene Skørping består af 5 dagplejere og 5 Børnehuse - Børnehuset Skovbjørnen, Børnehuset Skovhaven, Børnehuset Skovpavillonen og de integrerede institutioner Børnehuset Skovtrolden og Børnehuset 100 meter skoven. Der er ca. 225 børn og ca. 42 faste medarbejdere fordelt på området.
Ledelsen i organisationen består af 3 daglige pædagogiske ledere, samt 1 Dagtilbudsleder. Den ledige stilling er i Børnehuset Skovbjørnen.

I Dagtilbuddet arbejder vi ud fra værdierne Nærvær - Anerkendelse og Samarbejde, som vi ser som vores grundlag i det pædagogiske arbejde. Ligeledes vægter vi kommunikationen og samværet ud fra ICDP’ s samspilstemaer. Vi tør gå med det der virker, for både børn, forældre og kollegaer.

Vi er én organisation med dagpleje og fem forskellige børnehuse, hvilket vi ser som en gevinst for den faglige udvikling og børnenes hverdag.
I ledelsen er vi et team, som arbejder tæt sammen - både i hverdagen, planlagte sparringsmøder samt fælles møder. I vores lederteam står ingen alene.

Vi er en del af velfærdsaftalen, og arbejder dermed frisættende. Du kan læse mere omkring dette på Rebild Kommunes hjemmeside / Velfærdsaftaler

Ønskede kvalifikationer

  • Du skal have overblik over egen institution, men også være indstillet på at tage ejerskab for organisationen som helhed. Det indebærer bl.a. en loyalitet for det politiske system, kontinuerligt arbejde ud fra Rebild Kommunes politikker og værdier, samt at kunne trives med systematisk at kunne løse administrative opgaver.
  • Daglig leder er en del af den pædagogiske praksis og dermed rollemodel for arbejdet med vores værdigrundlag. Personalet ser daglig leders deltagelse i den pædagogiske dagligdag, som en god mulighed for vidensdeling, feedback og pædagogisk sparring.
  • Du skal have stærke kommunikative evner i tale og skrift, både i forhold til børn, forældre og personale.
  • Du skal kunne agere og præstere i en hverdag fyldt med mange forskelligartede arbejdsopgaver og kunne holde hovedet koldt og hjertet varmt.
  • Du skal være faglig velfunderet og være nysgerrig på at udvikle såvel egne som personalets kompetencer.
  • Du skal være empatisk, tillidsfuld, positiv og humoristisk.
  • Du skal brænde for at arbejde med 3 - 6 årige børn og et tæt forældresamarbejde. Du skal kunne se den positive hensigt bag enhver adfærd.
  • Du skal kunne navigere i og understøtte, at vi er èn stor og videbegærlig personalegruppe, som er fagligt stolte, og som værdsætter sparring og refleksioner i hverdagen. Vi ønsker en leder, som er tilgængelig for store og små drøftelser.
  • Du skal kunne se muligheder frem for begrænsninger og turde gå med det, der virker.

Mere information om stillingen
Stillingen på 37 timer ønskes besat 1. december 2023, eller efter aftale.

Ved opstart er der tilrettelagt et onboarding program, samt der bliver tilknyttet en mentor som vil hjælpe dig godt i gang med jobbet.

Du kan søge nærmere informationer om vores organisation på Dagtilbuddene i Skørpings hjemmeside

Lønnen fastsættes i henhold til Rebild Kommunes lønpolitik, indgåede aftaler og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Monica Beier, telefon 99 88 81 68.

Ansøgningsfrist
21. september 2023 kl. 9.00.
Der forventes afholdt første samtale 26. september 2023 fra kl. 13.00, samt anden samtale 4. oktober 2023 fra kl. 13.00.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Enggården 40, 9520 Skørping

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=84833

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet