BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælper til barselsvikariat på 32 timer til Kilden Børne- og Ungeunivers afd. Valhalla.
KILDEN Børne- og Ungeunivers er en organisation bestående af to dagtilbud, 5 dagplejere, tre SFO’er samt tre skoler.
Valhalla er en børnehave beliggende i det naturskønne Blenstrup, hvor dagtilbud og SFO er samlet under et tag. Vi er en lille institution, og det ser vi som en stor fordel, da samspillet og nærheden mellem professionelle, børn og forældre altid er i fokus
Timerne vil fortrinsvis være i børnehaven.
I børnehavegruppen venter ca. 30 dejlige børn og i SFO'en er der ca. 25 energifyldte børn fordelt i alderen 6-10 år.
Vi søger en ny kollega med indlevelsesevne, humor og hjertet på rette sted, og som er optaget af børns trivsel. Så brænder du for at arbejde med børn og elsker at være ude, så læs med her.
Vi søger dig, som
- Synes at det at arbejde med børn, er det fedeste i verden.
- Brænder for bevægelse som pædagogisk redskab både ude og inde.
- Har et godt overblik og kan tage ansvar i forhold til børns trivsel.
- Har et ressourceorienteret menneskesyn, og har øje for det, barnet mestrer og kan bygge videre derpå.
- Er fleksibel, omstillingsparat og kan trække på smilebåndet når hverdagen presser på.
- Er anerkendende og tydelig i din kommunikation med børnene, medarbejderne og forældrene.
- Er robust, mødestabil og fleksibel.
Vi tilbyder
- Et hus med mange traditioner - men med plads til nye
- En forældregruppe der bakker op om deres børns trivsel og hverdag.
- Fantastiske, varme og fagligt dygtige kollegaer der har let til smil.
- En børnegruppe der til tider har brug for ekstra omsorg, struktur og støtte.
- En organisation, hvor vi lægger vægt på værdierne; trivsel, forpligtende fællesskaber, anerkendelse og udvikling.
- En dagligdag bygget op omkring en fast struktur og gode rutiner men med plads til spontanitet.
Vi prioriterer derudover udeliv og bevægelse, så det er vigtigt, at du har interesse indenfor disse områder.
Ansøgningsfrist
24. maj 2023 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler d. 30. maj fra kl. 15.00.
Tiltrædelse den 7. august 2023 eller snarest derefter.
Løn- ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ved spørgsmål
til stillingen kan Anja Torp Sørensen, leder for dagtilbud og SFO i Kilden børne og ungeunivers træffes på telefon 99 88 80 19.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej 110, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=81597
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834276