Traditionen tro vil Rebildcentrets ansatte og frivillige tænde 3.000 levende lys i Thingbæk Kalkminer, hvilket skaber en magisk atmosfære. De mange lys kaster et nyt skær over Bundgaard og Bonnesens skulpturer, der dukker frem af mørket i det flimrende lys.
OH SISTERS' unikke julefortolkningerOm eftermiddagen optræder trioen OH SISTERS på den underjordiske scene. Med deres trestemmige sang og et væld af instrumenter som cello, tongue drum, vindspil og klaver, præsenterer de deres helt egne fortolkninger af kendte julesange samt musik fra country-genren.
En dag fyldt med kunst og kulturEfter koncerten kan gæsterne varme sig med et krus gløgg indendørs og fordybe sig i udstillingerne om KALK, KILDER, KUNST og KOLD KRIG. For de yngste er der en speciel udstilling om billedhuggerkunst i Panoramasalen.
For at sikre en god oplevelse for alle, bedes gæster vælge et ankomsttidspunkt ved billetkøb, så publikum fordeles jævnt mellem de to koncerter. Alle gæster er velkomne til at blive og nyde atmosfæren frem til lukketid kl. 17.
Praktisk informationDato: Torsdag 26. december 2024
Tid: Kl. 11:00
Sted: Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 4, 9520 Skørping
Entré: 135 kr
Arrangør: Rebildcentrets Kultur & Kunstfond
Målgruppe: Alle
Program:
10:00 - Minerne og udstillingerne åbner
11:00 - Lysene tændes
13:00 - OH SISTERS optræder
14:30 - OH SISTERS optræder igen
17:00 - Lukketid
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her