En stilling som gravermedhjælper ved St.Brøndum, Torup og Siem kirkegårde, Rebild Provsti er ledig og ønskes besat 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, med en 5 dages arbejdsuge.
Der er tale om en tidsubegrænset ansættelse uden hjemsendelse i vintermånederne.
I stillingen vil du skulle samarbejde med vores graver, samt 1 anden gravermedhjælper om renhold af kirkegårdene tilhørende områder, samt lejlighedsvis kirketjeneste ved kirkelige handlinger, hvor der må påregnes arbejde aftener, weekend og helligdage.
St. Brøndum, Torup og Siem sogne har omkring 700 indbyggere, og er kendetegnet ved at være mindre landsogne med god opbakning til kirkens aktiviteter.
Vi kan tilbyde:
- Gode og ordnede ansættelsesforhold
- Et spændende og alsidigt job
- God og humoristisk omgangstone samt godt arbejdsmiljø
Vi forventer, at du:
- Har lyst til og flair for arbejdet på en kirkegård
- Har gode samarbejdsevner og er serviceminded
- Er engageret og fleksibel
- Er ansvarsbevidst, venlig og imødekommende overfor kirkens brugere
- Kan være kirkens ansigt udadtil ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger
- Har forståelse for kirkens liv og virke
- Har kørekort og mulighed for egen transport mellem arbejdspladserne
Ansættelse sker ved St.Brøndum, Siem og Torup Sogn, Ejstrupvej 11, 9520 Skørping.
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 302.054 (trin 1) og kr. 307.463 (trin 2) (1. august 2026 niveau).
Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 340.364 (trin 1) og kr. 350.472 (trin 2) (1. august 2026 niveau).
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter Müller på telefonnummer 93958212.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til St.Brøndum, Siem og Torup sognes Menighedsråd via mail til 8296fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 26. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 27.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest samt referencer forud for ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
St. Brøndum-Siem-Torup kirker, Brøndumvej, 9520 Skørping
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f3e85a8b-e159-4abe-a094-08589b1bd63d