Skørping-Fræer Sogns menighedsråd søger en engageret og ansvarsbevidst graver.
Stillingen er ledig pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Arbejdssteder er kirkegårde der hører under Skørping-Fræer Sognes menighedsråd, hvilket for tiden er Skørping Kirke, Skørping Nykirke og Fræer Kirke. Ved ansættelsen er Fræer Kirke det primære arbejdssted. Graveren skal ved Fræer Kirke varetage følgende opgaver:
- varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
- lejlighedsvis kirketjeneste ved kirkelige handlinger
- rengøring af kirke og andre af kirkens lokaliteter
Fræer sogn er et lille landsogn med 291 indbyggere. Fræer Kirke er en fint bevaret middelalderkirke. Kirkegården er særdeles velholdt, smukt beliggende højt i terrænet og på en sydvendt skråning. Fræer Sogn har fælles menighedsråd med Skørping Sogn, og der vil i et vist omfang være samarbejde med kirkegårdspersonalet i nabosogne. Graveren deltager i personalemøder med kirkegårdspersonalet og øvrige medarbejdere i Skørping.
Kirken vil i løbet af 2025 få installeret automatisk ringeanlæg. Daglig ringning er ikke en del af opgaveløsningen.
Vi forventer, at du:
- Har lyst til og flair for arbejdet på en kirkegård
- Kan arbejde selvstændigt, men også kan indgå i et samarbejde
- Er fleksibel
- Er venlig og imødekommende
- Kan rumme mennesker i sorg
- Har forståelse for kirkens liv og virke
- Har kørekort til bil og er villig til at stille bil til rådighed
Ansættelse sker ved Skørping-Fræer Sogns Menighedsråd beliggende Præstevænget 14, 9520 Skørping.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.733 kr. – 408.292 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388 (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Bjarke Uffe Jensen på telefonnummer 23245608.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Skørping-Fræer Sognes Menighedsråd på mail til 8301fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 16. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. april 2025.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer forud for endelig ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skørping-Fræer Sognes Menighedsråd, Præstevænget, 9520 Skørping
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/31df8b72-237c-4368-aa57-7d09d9b1d227