Bliv teamleder hos Naturstyrelsen og led store klima- og naturprojekter

dato

Vil du lede et team af dygtige medarbejdere, der omsætter mål for klima og vandmiljø til virkelighed gennem store naturprojekter? Så får du her muligheden i en ny teamlederstilling.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer og rejse ny urørt skov for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark og imødegå klima- og naturudfordringerne. Derfor vil du se, at vi i Naturstyrelsen søger flere medarbejdere til at løfte opgaverne.

Dit arbejdssted
Naturstyrelsen på enheden Himmerland ligger naturskønt i Rold Skov og har ansvar for en af de største projektporteføljer af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter ved udtagning af landbrugsjorder samt i mindre omfang internationale LIFE projekter. Lavbunds- og vådområdeprojekterne foregår overvejende på private arealer.

Enheden Himmerland forvalter også skove og andre naturarealer i Himmerland, på Salling og Livø fordelt på fem kommuner (Rebild, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Aalborg, Skive). Projektteamet indgår i projekter i både Himmerland, Kronjylland og Vendsyssel og på tværs af hele landet i forbindelse med specifikke opgaver. Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere i det åbne land – kommuner, organisationer, foreninger, borgere og lodsejere, som inddrages og involveres i de forskellige projekter.

Arbejdspladsen er præget af en uformel omgangstone, hvor det kollegiale vægtes højt. Tillid, samarbejde, arbejdsglæde og respekt for hinandens forskelligheder er grundlæggende for vores arbejde, der er præget af stort engagement og faglighed.

Teamleder på Himmerland
Himmerland består i dag af en chef, to skovfogeder med personaleansvar samt 27 medarbejdere med ansvar inden for drift og projekter. Som ny teamleder får du ledelsesansvar for medarbejderne i projektteamet, som i dag udgør ca. ti - og som forventeligt udvides til tretten medarbejdere i den kommende periode. Medarbejderne har en bred kompetenceprofil og består af helt nye såvel som meget erfarne projektledere.

Opgaverne, i det team du får ansvaret for, spænder bredt mellem løbende administration, styring og rapportering af projekter og til forhandlinger, opkøb, opsyn og videresalg af bygninger og arealer. Der er både koordinering og samarbejde med kommuner, organisationer og andre statslige institutioner omkring udtagning og arealomlægning, ligesom der er lodsejerdialog, screening, udbud, kontraktstyring, projektering, miljøvurdering, hydrologi, anlæg og tilsyn i udtagningsprojekter og akutpakkeprojekter.

Din primære opgave som teamleder vil være at forestå den daglige ledelse af teamets medarbejdere. Du skal udstikke retningen og skabe rammerne, så der sikres god fremdrift på projekterne og god trivsel blandt teamets medlemmer. Du skal også sørge for, at teamet bidrager til sammenhængskraften i Naturstyrelsens naturprojektnetværk, og at der er et godt samarbejde med de andre enheder og med teams i hovedkontoret. Du skal kunne servicere vores hovedkontor i forbindelse med kommunikation og opfølgning af fremdriften i Grøn Trepart og kan komme til at indgå i konkrete opgaver som eks. nye rammeaftaler, købsforhandlinger, afholdelse af borgermøder, task forces eller Grøn Trepartsmøder.

Rollen som teamleder kræver en person, der trives godt i en omskiftelig hverdag, hvor der er et krydsfelt mellem mange aktører og muligheder og faste rammer. Du kan derfor håndtere mange forskellige dagsordener og sætte retning eller foretage kursændring. Dit ansvar bliver også at bidrage til strategi for de enkelte projekter, herunder at sikre en udvikling af projektteamet.

Din tilgang til ledelse vil skulle have udgangspunkt i Naturstyrelsens ledelsesgrundlag, hvor anerkendende og tillidsvækkende ledelsesstil skal skabe rammerne for at vores medarbejdere trives på arbejdspladsen. Vi forventer en proaktiv tilgang til at skabe de her rammer på jobbet, og det forventes, at du som leder har blik for hele organisationen i forhold til samarbejde på tværs af områder og fagligheder og er typen, som går foan som det gode eksempel.

Din profil
Uddannelsesmæssigt har du en akademisk uddannelse med sigte på ledelse, processtyring, naturgenopretning og forvaltning af natur eller landskabsplanlægning. Det forventes, at du har erfaring med projektledelse og en grundlæggende forståelse for arealforvaltning og –planlægning. Du må gerne have udvist interesse og flair for ledelse. Erfaring med projektledelse inden for natur- og miljøprojekter og/eller ledelse er en fordel.

For at få succes i rollen som teamleder skal du have de rette personlige kompetencer til at:

  • Sammensætte projektteams, som arbejder godt sammen om opgaverne.
  • Understøtte din leder i overblik og ressourcestyring.
  • Være i stand til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.
  • Holde overblik, kunne koordinere og samle løse ender.
  • Kommunikere tydeligt både internt og eksternt.
  • Kunne fordybe sig i en sagsfremstilling i forhold til projekter.
  • Tilpasse din ledelse til forskellige situationer.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en landsdækkende statslig styrelse, som bidrager til samfundsnytte ved at forvalte Danmarks naturarv, modvirke klimaforandringer og bidrage til et bedre vandmiljø. Du får stor indflydelse på at forme denne nye lederrolle og et selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver på et område med et meget højt politisk fokus de kommende år. Du vil sammen med dine medarbejdere i teamet komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, professionalisme og udvikling. Vi tilstræber kontinuerligt at være den attraktive samarbejdspartner og det faglige fyrtårn – og det skal du tage aktiv del i.

Vi ser frem til at byde en empatisk kollega velkommen i lederteamet – en kollega, der bidrager med perspektiver, tager ansvar, og indgår konstruktivt i samarbejdet om den samlede ledelse af enheden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Som teamleder indplaceres du som chefkonsulent med personaleansvar. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelse er den 1. december 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Møldrupvej 26, 9520 Skørping.

Det er et krav, at du har kørekort til bil.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos skovrider Annette Strøm Jacobsen
på tlf. 61 92 11 22.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
den 5. oktober 2025.

Samtaler forventes afholdt den 9. oktober 2025 og eventuel 2. samtale den 23. oktober 2025. Personprofiltest vil indgå i rekrutteringsforløbet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naturstyrelsen, Himmerland, Møldrupvej , 9520 Skørping

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/297648a6-6711-4a1f-80b7-5ec9bce8dbb6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet