Barselsvikariat til SFO på Gregers Krabbe Friskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Friskole søger ny SFO-medarbejder

Nær skovens dybe stille ro findes et sted i det Himmerlandske, som er ganske særlig. Gregers Krabbe er en samlet betegnelse for vores fire institutioner: Naturvuggestuen- og børnehaven, friskolen og SFO’en Krabben. Vi er placeret lige op ad Rold Skov og med disse naturskønne omgivelser, er der fantastiske muligheder for udendørs aktiviteter, leg og kreative udfoldelser.

Vi har omkring 100 elever på friskolen, hvoraf de 56 børn er tilmeldt SFO’en Krabben. Her leves et rigt børne- og skoleliv, som bærer præg af nærhed og fællesskab for både børn, forældre og ansatte.

SFO’en Krabben

Krabben holder til i friskolens lokaler. Vi er kendt for et højt aktivitetsniveau, hvor større og mindre projekter danner rammen for de pædagogiske aktiviteter. Vi søger en pædagogisk medarbejder til vores SFO, som er idérig og pædagogisk reflekteret omkring, hvilke aktiviteter der skal planlægges og gennemføres i vores SFO-tilbud.

Vi er interesserede i at høre, hvad netop DU kan bidrage med? Måske er du et musisk eller kreativt talent? Måske er du sportsmand, og har positive erfaringer med gennemførelse af fysiske aktiviteter? Måske er du noget helt andet?

Hvad søger vi?

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til et barselsvikariat i vores SFO fra 1. maj 2024 eller hurtigst muligt og forventeligt frem til foråret 2025 – med mulighed for forlængelse. Der er tale om en 25-30 % stilling på ca. 10-14 timer fordelt på 4 dage. I perioden 1. juni -12. juli vil det ugentlige timetal være omkring 22 timer/ugentligt.

Der vil være rig mulighed for supplerende vikararbejde på friskolen samt i vores daginstitutioner ved behov, hvis man ønsker flere timer.

Hvem søger vi?

Mest af alt søger vi en person, som ”falder” for vores sted med hjertet. Medarbejdere som kan se udviklingsmulighederne i at være en mindre institution, hvor kendskabet og kontakten til børn, forældre og øvrige samarbejdspartnere er stort og nært. En selvejende institution hvor vi er ”Herre i eget hus”, og i samarbejde med forældre og ansatte lægger en fælles kurs for vores unikke sted.

Herudover vægtes følgende:

  • Du er uddannet pædagog, pædagogmedhjælper eller har erfaring fra SFO eller andet klubarbejde
  • Du er anerkendende i din tilgang, og kan hjælpe børnene på rette vej ved at fokusere på deres ressourcer
  • Du har fokus på børnenes trivsel og læring
  • Du kan være kontaktpædagog for en klasse og indgå i et samarbejde med klassens lærer-team eksempelvis ifm. trivselsdage.
  • Du ser forældreengagementet som en ressource, og ser samarbejdet som nøglen til at opnå succeser sammen med børnene
  • Du formår at samarbejde med både kollegaer, forældre og børn, og bidrage aktivt med pædagogiske funderede aspekter i din praksis
  • Dit arbejde afspejler struktur og handlekraftig selvstændighed
  • Du er smilende og tålmodig, og kan bevare overblikket i en travl hverdag

 

 

 

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor humor og seriøsitet er en fast del af hverdagen
  • Et job med mulighed for at sætte dine personlige talenter i spil
  • En masse glade børn, som har brug for en omsorgsfuld og tydelig voksen
  • En arbejdsplads med ordnede forhold, hvor kurser/efteruddannelse prioriteres højt
  • En arbejdsplads med et godt socialt sammenhold

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter gældende overenskomst med BUPL. Vores ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Anfør kontaktinfo på reference i din ansøgning. Ved ansættelse indhentes endvidere straffe- og børneattest efter gældende lovgivning. Stillingen forudsætter kørekort og egen bil grundet vores geografiske placering.

Har du uddybende spørgsmål til stillingsopslaget kan pædagogisk leder Majken Rafn kontaktes på naturbhvs@gregerskrabbe.dk eller tlf. 98 37 52 40. Ansøgning stiles til nævnte mail med teksten "SFO-medarbejder" i emnefelt. Ansøgningsfrist er d. 21. april 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 25.  april i tidsrummet kl. 12.00-17.00. Ansøgere der ikke har hørt fra os senest tirsdag d. 30. april 2024 er desværre ikke kommet i betragtning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gregers Krabbe Friskolen, Haverslevvej, 9520 Skørping

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet