Torsdag formiddag ringede en medarbejder fra en bank til politiet for at anmelde et kontaktbedrageri mod en af bankens kunder i Skørping.
Bedrageriet fandt sted tirsdag i sidste uge, hvor en mand ringede på hos en ældre herre på Lyngbyvej i Store Brøndum ved Skørping. Manden forklarede, at han kom fra banken og skulle hente den ældre herres dankort. Den ældre herre udleverede kortet til manden, som efterfølgende hævede et større beløb fra en hæveautomat i Støvring.