Nordjyllands Politi: Seneste nyt fra Skørping - mandag den 1. marts

Profilbillede
dato

Skørping er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Aflever din peberspray i Nordjyllands Politis ekspeditioner


Siden 1. januar 2019 har man lovligt kunnet købe en peberspray til selvforsvar i eget hjem. Men fra den 1. februar 2021 rulles ordningen tilbage – og som borger kan man frem til den 31. marts 2021 aflevere sin peberspray hos Nordjyllands Politi.
Læs mere på politi.dk

 

Brønderslev – bekymret borger anmeldte påvirket bilist


Da en borger førte personbil ad Bredgade i Brønderslev søndag den 28. februar om eftermiddagen, bremsede en bil foran vedkommende kraftigt op – tilsyneladende uden årsag, hvorefter bilen kørte videre. Det vakte mistanke hos borgeren om, at bilens føreren muligvis var påvirket under kørsel.

Borgeren holdt derfor ind til siden og ringede til politiet. En beredskabspatrulje blev dirigeret ud efter den mistænkelige bil, som kort efter blev standset til kontrol.

Føreren af den bekymringsvækkende bil, en 24-årig mand, blev her instrueret i at deltage i en narkometertest og en alkometertest. Alkometertesten gav ikke udslag, men det gjorde narkometertesten derimod – bilisten var tilsyneladende påvirket af kokain.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Tak til den opmærksomme borger, som anmeldte den bekymringsvækkende bilist til politiet.

 

Alle spiritus- og narkobilister tilbydes hjælp

Når Nordjyllands Politi sigter en person for overtrædelse af færdselslovens §§ 53-54, vil vedkommende blive tilbudt en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver.
Læs mere på politi.dk

 

Nielstrup – spiritusbilist anholdt


Under kørende patrulje lagde politiet mærke til en personbil på Skagensvej ud for Nielstrup, som man standsede til kontrol lørdag den 27. februar om aftenen.

Betjenten henvendte sig til føreren af bilen, en 45-årig mand, som umiddelbart virkede påvirket. En udåndingstest viste, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, hjalp ham ind på bagsædet af patruljevognen og fik efterfølgende udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Sådan er du med til at forhindre spirituskørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere om, hvordan du kan være med til at forhindre spirituskørsel på sikkertrafik.dk

Frederikshavn – bilist vakte mistanke til påvirket kørsel


Narkopåvirket kørsel – dét blev en 30-årig bilist sigtet for, da hun førte personbil ad Strandgade i Frederikshavn. Lørdag den 27. februar om aftenen standsede politiet nemlig bilisten til kontrol, hvor man udførte en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Betjentens mistanke viste sig at være på rette plads, da testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende var påvirket af narkotika.

Tversted – udåndingstest gav udslag, spiritusbilist anholdt


En personbil blev standset til kontrol på Ferievej i nærheden af Tversted søndag den 28. februar om morgenen. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede politiet føreren i at deltage i en alkometertest. En test, som desværre gav udslag. Det viste sig, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. Man udtog derefter en blodprøve som bevismateriale i sagen.

Skørping – smykker stjålet ved indbrud i bolig


Mellem lørdag den 20. februar kl. 10:00 og lørdag den 27. februar kl. 13:00 fandt et indbrud sted på Sætervej i Skørping. En indbrudstyv aflistede vinduet til et badeværelse, hvorefter man gennemrodede samtlige skabe og skuffer. Indbrudstyven stjal blandt andet diverse former for smykker. 

Har du set mistænkelig færden på Sætervej i Skørping? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi